OPRYDNINGSUDSALG

 

  • Fragt fra 39,- Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage

Min indkøbskurv:

0 vare(r) - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.

Min indkøbskurv:

0 vare(r) - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.
  • Fragt fra 39,- Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage

Tips og tricks til at kaste længere

Tips og tricks til at kaste længere

Hvad end du spiller discgolf eller ultimate, er det en fordel at kunne kaste langt. I ultimate kan det være det, der gør udslaget for kampens resultat, da du netop rammer din holdkammerat i den anden ende af banen, der scorer, så I ender med sejren.

 

I discgolf kan et godt langt kast være det, der gør, at du ender med at slå konkurrenterne. Spørgsmålet er dog, hvad hemmeligheden bag et godt, langt kast er. Det svarer vi på her i indlægget, hvor vi giver dig tips og tricks, til hvordan du kan kaste længere.

 

Fart er altafgørende for at kunne kaste længere

For at kunne kaste længere, skal der fart til. Fart er en af de vigtigste faktorer, der ligger bag et længere kast. Farten sikrer nemlig, at discen kommer længere, selvom den er i luften i lige så lang tid som et kort kast. For at kunne kaste længere, skal der derfor rigeligt med fart til.

 

Og hvordan øger du så farten på dine kast. Der er flere forskellige måder, du kan gribe det an på.

 

Simon Lizotte Disc Golf

 

Myte: Ræk armen langt tilbage

Mange mener, at du får en højere fart, hvis du rækker armen længere tilbage, når du skal gøre klar til et kast. Denne myte vil vi dog gerne aflive. Det er nemlig ikke med til at sikre dig mere fart. Det vil ikke nødvendigvis sænke din fart, men det vil heller ikke forbedre længden af dit kast.

 

Har du i forvejen et kast, hvor du ikke uvægerligt rækker armen langt tilbage, kan du fortsat blive ved med dette. Det er ikke noget, du behøver at ændre, da det ikke har en betydning for din fart og længden på kastet.

 

Der er flere kendte discgolf-spillere, der netop har haft succes med ikke at række armen langt tilbage, når der skal kastes langt. Der kan for eksempel nævnes Seppo Paju. Han kan sagtens kaste med en fart på over 120 km/t., uden han har brug for at række armen langt tilbage i forbindelse med et kast.

 

Seppo Paju Disc Golf

 

Finpuds teknikken, og farten vil komme af sig selv

For at kunne få mere fart på dine kast, og dermed kaste længere, skal du finpudse din teknik, i forhold til hvordan hele din krop udfører kastet. Flere af dine kropsdele skal trækkes op så at sige.

 

Det er nemlig langt fra armen og håndleddet, der sørger for fart. Det er også resten af din krop, der er med til at sætte fart i discen. Det er derfor her, du også skal rette fokus, hvis du vil kaste længere.

 

Dave Dunipace, der har opfundet golfdiscen, der er lavet specielt til discgolf-sporten, lægger især vægt på, at du skal finpudse din bevægelse i skuldrene og hofterne. Det er her, du nærmest skal trækkes op for at kunne sende discen afsted med en høj fart.

 

Du trækker dine skuldre og hofter tilbage, hvorefter det er bevægelsen i disse led, der er med til at sætte fart i discen. Det skyldes, at hele din kropsvægt ligger bag kastet. Det er med til at øge kraften bag kastet, hvilket giver mere fart og et længere kast.

 

Se med fordel nedenstående video, hvor Dave Dunipace forklarer, hvordan du får en højere fart og dermed et længere kast.

 

 

Selve kastet - skab acceleration til det sidste

Nu har du styr på kroppens bevægelse, der er med til at sikre kraft i kastet. Du skal også sørge for den rigtige bevægelse i armen og håndleddet. Her skal der skabes en vis acceleration. Det kræver en god teknik, hvor du får ført kraften fra dine skuldre, hofter og andre led ud igennem armen og ud i discen.

 

Det kræver, at du får kastet hele vejen igennem med høj acceleration, indtil du slipper discen helt. Her er det vigtigt, at du fører accelerationen fuldt ud og ikke sænker farten undervejs. Det er især, lige inden du slipper discen, hvor du laver et vrid i håndleddet, at der skal være en ekstra høj acceleration.

 

Her får du mest ud af at lave et vrid, der minder om den bevægelse, du bruger, når du skal svinge med en pisk. Du kan få meget mere acceleration ved at bruge denne teknik fremfor at slynge discen ud i luften med den samme fart hele vejen igennem kastet.

 

Ved at få styr på teknikken bag selve kastet sikrer du dig, at du får al den kraft, du har opbygget i kroppens bevægelse, med i kastet. Det giver en højere fart, der samtidig sikrer et længere kast.

 

Det kræver noget træning, da det er nogle teknikker, du skal have styr på for at få et længere kast. Har du først styr på disse teknikker, kan du dog forbedre dine kasteevner betydeligt, og du kan helt sikkert se en forskel på dine resultater.

© Gbase Sport | CVR: 31709628 | All Rights Reserved
Find os på Facebook   Find os på Instagram   Find os på YouTube