Efterårsudsalg - Spar op til 20 % - Shop nu

×

Min indkøbskurv:

0 vare(r) - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.

Spil disc golf

Ønsker du at prøve kræfter med en spændende, sjov og anderledes oplevelse, end du er vant til, så er disc golf lige noget for dig. Måske ønsker du at finde ud af, hvor du kan spille, hvor du kan købe det helt rigtige udstyr, hvordan du begynder at spille eller hvordan du booker et disc golf arrangement?

Måske ønsker du bare at blive klogere på reglerne i disc golf? Eller også er du bare nysgerrig efter at lære mere og få tips og gode råd til at forbedre dit spil? Uanset hvad, så er du havnet det helt rigtige sted.

 

Hvad er disc golf?

Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes "frisbee® golf", men da frisbee® er et registreret varemærke, kaldes spillet disc golf.

Disc golf er magen til traditionel golf, men i stedet for kølle og bold bruger man specielle frisbee's - de såkaldte golfdiscs. Golfdiscen kastes efter et mål over jorden i stedet for et hul i jorden. Der er forskellige typer golfdiscs til forskellige kast, ligesom der findes forskellige køller til forskellige slag. Spillets formål er, med så få kast som muligt, at kaste golfdiscen i hul. Hullet er en speciel designet stålkurv, monteret på en 166,5 cm høj stålstang, hvorfra der i toppen hænger stålkæder. Dette kaldes en disc golf kurv.

Jesper Gormsen, indehaver af Gbase® Sport

Man starter med at kaste (drive) fra et teested (startstedet) og kaster derefter fra, hvor golfdiscen er landet. Hullet er færdigspillet, når man til sidst har kastet golfdiscen i kurven – dette kaldes et putt. Kombinationen af længde, præcision, vind, træer, buske, vand og terræn giver spilleren masser af udfordringer og spænding under spillet.

En komplet disc golf bane bestående af 9 eller 18 huller kræver typisk omkring 10 eller 20 hektar plads alt afhængig af terræn og banedesign, men mindre plads kan også gøre det. Et huls længde er typisk mellem 50 og 250 meter. For bedre at illustrere metodikken se da følgende Disc Golf Promotion Teasers.

 

 

Hvem kan spille?

På disc golf banen finder du mænd, kvinder og børn i alle aldre. Spillerne tiltrækkes af stort set de samme nydelser, som findes i traditionel golf: Frisk luft i et smukt landskab, hygge med familien og vennerne samt den spænding og udfordring, der ligger i at kombinere ens færdigheder såvel fysisk som psykisk.

Reglerne er lige til, hvilket allerede fra starten giver begyndere mulighed for at have det sjovt og udfordre hinanden. En typisk 9-hullers bane kan gennemspilles på cirka 1 time alt afhængigt af terrænets udformning.

Disc golfens måske største plus er de lave omkostninger. En spiller har ikke behov for mere end én, to eller tre golfdiscs, som koster cirka 100 kroner stykket. Endvidere kan det nævnes, at hovedparten af de allerede eksisterende danske disc golf baner er placeret i offentlige parker, hvor der ikke betales entré, en faktor alene, der gør spillet tilgængeligt for enhver.

 

Du begynder her

Har du lyst til at spille disc golf se da vores 3-step guide til, hvordan du kommer i gang nedenfor.

Step 1. Du behøver ikke være medlem af en klub for at spille disc golf. Det eneste, du i princippet behøver for at komme i gang, er det helt rigtige udstyr i form af et Begyndersæt. Som det ses på siden, er det særdeles billigt at komme i gang med at spille disc golf sammenlignet med andre sportsgrene. Så der skal ikke meget til for at få en god oplevelse, og det er nemt og hurtigt at komme til det rigtige udstyr. Du kan også leje udstyr til disc golf hos os. Se mere herom under Udlejning af disc golf udstyr.

Step 2. Når du har købt eller lejet dit disc golf udstyr hos os er næste skridt at finde ud af, hvor der ligger en disc golf bane, så du kan komme rigtigt i gang. For et udsnit over de baner, vi har ydet rådgivning omkring, screenet, designet, leveret kurve til med videre, se da vores Disc golf baneguide.

Step 3. Hvad er reglerne? Reglerne er lige til. Du finder de 10 mest generelle disc golf regler her på websitet. God fornøjelse!

 

Disc golf udtryk og termer

Forvirret over de mange disc golf udtryk og termer? Fortvivl ikke, for vi har lavet en online guide, hvor de vigtigste disc golf udtryk beskrives. I guiden forklares blandt andet betydningen af udtrykkene hyzer, anhyzer med flere. Du finder guiden her: Disc golf udtryk og termer.

 

Jeg er ny til disc golf. Hvad er de bedste discs for en begynder?

Er du ny i disc golf sporten, anbefaler vi dig at starte med et af vores Begyndersæt. Vi har selvfølgelig testet discenes egnethed som begynderdiscs, hvorfor du kan være 100 % sikker på at få en god start uanset, hvilket begyndersæt du vælger.

 

Hvordan vælger jeg farve og vægt på mine discs?

Farve og vægt er mere et spørgsmål om præference end evner. Generelt gælder dog, at lyse farver er lettere at se end mørke farver. Endvidere gælder det at tungere discs er sværere at styre og generelt vil flyve kortere sammenlignet med lettere discs, der er nemmere at styre og generelt vil flyve længere.

Gbase® Sport anbefaler følgende farver og vægte: Hvid, gul, orange, rød og blå og vægte mellem 170-180 gram.

 

Hvor mange plasttyper findes der, og hvilke skal jeg gå efter?

Der findes mange forskellige plastyper. Hver af de tilgængelige plasttyper giver fordele i bestemte situationer. For at gøre det nemmere for dig at vælge den rigtige plasttype, har vi under hver disc beskrevet den plasttype, discen er produceret i.

 

Hvor mange disctyper findes der?

Der findes 4 typer af discs, henholdsvis Distance Drivers (bruges til at opnå maksimal distance med), Fairway Drivers (bruges til mellem lange drives), Midrange Discs (bruges til kortere drives og længere indspil) samt Putt & Approach Discs (bruges til kortere indspil og til at putte med).

 

Hvad betyder udtrykkene overstabil, stabil og understabil?

Stabilitet er en beskrivelse af, hvordan discen flyver. Overstabil refererer til en disc, der har tendens til at dreje til venstre ved både høj og lav udgangshastighed (der tages udgangspunkt i at spilleren kaster et fladt baghåndskast med højre hånd). For venstrehåndede spillere er det selvfølgelig omvendt. Stabil refererer til en disc, der har tendens til at flyve lige i det meste af svævet (hvis den slippes fladt), hvorimod understabil refererer til en disc, der har tendens til at dreje til højre, når den slippes ved høj udgangshastighed. Understabile discs er i øvrigt mere følsomme overfor høj udgangshastighed end stabile og overstabile discs. Endvidere gælder det, at understabile discs ved lavere udgangshastigheder vil flyve mere stabilt til overstabilt.

Copyright © 2017 Gbase® Sport | All rights reserved
Godkendt af e-handelsfonden

Gbase® Sport bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få websitet til at fungere. Vi bruger cookies for at huske dit valg. De giver info om, hvordan du bruger vores site, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem klik da her.