Julegaver byttes t.o.m. 31/1 2024

 

  • Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering
  • Ring til os på 21 42 30 20

Min indkøbskurv:

0 vare(r) - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.

Min indkøbskurv:

0 vare(r) - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.
  • Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering
  • Ring til os på 21 42 30 20

Handelsbetingelser

Virksomhedsinfo

Gbase® Sport
Edwin Rahrs Vej 75
8220 Brabrand
Mobil: 21 42 30 20
E-mail: info@gbase.dk
Website: www.gbasesport.dk

CVR-nr/SE-nr.: 31709628
Kontonummer: 7110-0001833755
IBAN: DK9771100001833755
SWIFT: SYBKDK22

Lagerbeholdning

Vi har en lagerbeholdning på mere end 20.000 golf discs samt et kæmpe udvalg af disc golf tasker, disc golf kurve samt tilbehør til disc golf. Der er således stor sandsynlighed for at finde lige netop den vare, du har behov for. Dertil kommer, at vi ofte bestiller nye varer hjem således, at vi altid er lagerførende med de seneste nyheder og trends i disc golf sporten.

Forudbestillinger og reservationer

Hos Gbase® Sport bestiller vi ofte nye varer hjem, og du kan sagtens forudbestille eller reservere. Du skal dog være opmærksom på, at ingen producenter tilbyder, at man kan bestille discs i specifikke farver eller vægte. Kontakt os med dit ønske, så finder vi ud af om varen er på lager hos producenten.

Er det sikkert at handle online hos Gbase® Sport?

For at sikre at du får en god og sikker shopping oplevelse hos Gbase® Sport, anvender vi industry standard Secure Socket Layers technology (SSL). Hvis du kigger på URL-feltet i toppen af browseren, vil du se, at det begynder med ‘https://’ i stedet for det normale ‘http://’. Dette indikerer, at du er i sikker tilstand. For at sikre at dine oplysninger holdes privat, gemmer vi ikke betalingsoplysninger i vores database. Denne teknologi inkluderer de følgende features:

 

* Godkendelse - dette sikrer din browser, så dine data bliver sendt til den rigtige server, og at denne server er sikker

 

* Kryptering - dette koder dine data, så de ikke kan læses af andre end den sikre server

 

* Dataintegritet - dette tjekker data, som bliver overført for at sikre, at de ikke ændres undervejs

 

Er I E-mærket?

Ja, vi er e-mærket. E-mærket er den danske mærkningsordning, der beskytter dig før, under og efter handel på nettet. E-mærket er et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt. Du har altid adgang til e-mærkets gratis Forbruger Hotline, når du handler hos os. OBS. Gbase® Sport forbeholder sig retten til at forsinke en ordre, hvis vi har mistanke om, at der skal yderligere sikkerhedskontrol på den pågældende ordre.

Sådan handler du i vores webshop

Er du interesseret i at købe noget af det udstyr, vi har til salg, kan du med fordel gå på opdagelse her i webshoppen og gøre dit køb direkte. Er du i tvivl om, hvordan du handler i webshoppen se da nedenstående indkøbsguide. OBS. Du skal være fyldt 18 år for at handle i vores webshop. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre. Har du brug for personlig rådgivning og vejledning i købsprocessen, er du altid velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig med din bestilling. For B2B bestillinger pr. E-mail anfør gerne varenummer, varens navn, varespecifikationer og antal. Husk endvidere at anføre dit fulde navn samt info om leveringsadresse, telefonnummer samt E-mail.

Indkøbsguide til webshoppen

1. Find den eller de varer du ønsker og læg på de relevante produktsider.

2. Vælg varespecifikationer og antal og læg varerne i indkøbskurven ved at klikke på knappen "Læg i kurv" umiddelbart til højre for, hvor du valgte antal.

3. Indtast gavekort- eler rabatkode, hvis du har en sådan og klik på knappen ”Gå til bestilling” i øverste højre hjørne eller under bestillingens totalpris i højre side af indkøbskurven.

4. Vælg om du vil bestille som gæst, oprette en konto eller bestille gennem log ind.

5. Indtast under ”1. BETALINGSINFO” dine personlige oplysninger samt informationer omkring leveringsadressen.

6. Vælg under ”2. LEVERINGSFORMER” den ønskede leveringsform.

7. Vælg under ”3. BETALINGSFORMER” den ønskede betalingsform.

8. Tjek at alle oplysninger er korrekte og accepter under ”4. Ordreoversigt” vores handelsbetingelser samt bekræft, at de indtastede oplysninger er korrekte. Klik dernæst på knappen "Gå til kassen" nederst på siden for at komme videre til kassen.

9. Vælg betalingsmetode og klik på knappen "Gå til betaling". Indtast dernæst de korrekte betalingsoplysninger og klik på knappen "Gennemfør betaling".

10. Vi har nu modtaget din ordre. En ordrebekræftelse indeholdende dit ordrenummer samt ordreinformation er blevet sendt til din E-mailadresse. Vi takker for dit køb!

Har I en fysisk butik?

Ja, vi har indrettet vores vores lager i Aarhus som lagerbutik, hvorfra det er muligt at handle fysisk. Du får dermed adgang til hele vores lagerbeholdning, der spænder sig over mere end end 20.000 golf discs samt et kæmpe udvalg af disc golf tasker, disc golf kurve samt tilbehør til disc golf. Læs mere om denne service her.

Kan jeg se, mærke eller prøve varerne hos Jer?

Ja, vi har indrettet vores vores lager i Aarhus som lagerbutik, hvor du har mulighed for at se, mærke eller prøve varerne forud for dit køb. Du får dermed fysisk adgang til hele vores lagerbeholdning, der spænder sig over mere end end 20.000 golf discs samt et kæmpe udvalg af disc golf tasker, disc golf kurve samt tilbehør til disc golf. Læs mere om denne service her.

Kan jeg afhente min ordre hos Jer?

Ja, det kan du godt. Benyt dig af vores Click & Collect og afhent din ordre direkte på vores lager i Aarhus. Læs mere om denne service her.

Produktbilleder, produktfarver og produktvægte

Produktbillederne er kun vejledende og afspejler ikke nødvendigvis de præcise varespecifikationer, farver og detaljer for et pågældende produkt. Ligeledes gælder for produktfarverne for et pågældende produkt. Farverne er defineret i indendørs belysning og er kun vejledende indenfor samme produkt og kan ikke sammenlignes på tværs af produktgrupperne. Med hensyn til farverne kan det forekomme, at de varierer i nuancen. For eksempel kan gul være sennepsgul, blå være turkisblå eller rød være bordeauxrød. Desuden kan det forekomme, at produkterne har nuancer af flere farver. I sådanne tilfælde er det den dominerende farve, der er angivet som produktfarve. Fælles for alle produkter er desuden, at stampfarven / stampmønstret kan variere. Hvad angår produktvægte læner vi os op af producenternes vægtangivelser. Vi kontrolvejer ikke produkterne.

Priser

De vejledende priser i webshoppen er angivet i DKK og er inklusiv moms. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og ændringer i varespecifikationerne uden forudgående varsel. Skulle du i øvrigt undre dig over, hvordan vi kan holde vores priser så lave, er der en ganske enkel forklaring på dette. Vores varer kommer direkte fra producenterne, hvilket betyder, at der ikke er noget fordyrende mellemled mellem producenterne og os. Varerne har således ikke været forbi fordyrende leverandører eller mellemhandlere inden, de når vores hylder.

Betaling

Hos Gbase® Sport har du mulighed for at benytte følgende betalingsformer. Betaling med Betalingskort / MobilePay samt Betaling med EAN-nummer. I særlige tilfælde godtager vi også Betaling med Faktura via bankoverførsel. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Når der betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har således mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Dertil kommer, at du ikke har nogen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du langt bedre sikret end i den fysiske verden, hvor selvrisikoen er over kroner 1000, hvis kortet misbruges.

Endvidere kan det nævnes, at det data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun Nets, der kan læse dem. Hverken os eller andre har således mulighed for at læse dataene. Ydermere kan vi nævne, at transaktionsbeløbet for varerne først trækkes på din konto, når varerne er afsendt. NB: Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Reservation af beløb. Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil: 1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller 2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

Levering

Hos Gbase® Sport samarbejder vi med PostNord, der er Nordens største og førende logistikvirksomhed. Vi tilbyder 3 muligheder for levering i Danmark, henholdsvis levering til en Postbutik / Pakkeboks (det koster kroner 39), levering til en Privat adresse (det koster fra kroner 49) samt levering til en Erhvervs adresse (det koster fra kroner 59) samt gode muligheder for levering til resten af Norden, Europa samt øvrige udland. Vi tilbyder fri fragt på ordrer over 499 kroner. OBS. Fri fragt udløses kun på ordrer, hvor subtotalen inklusiv rabat / fratræk af gavekortværdi er over 499 kroner. Ordrerne skal være foretaget direkte i webshoppen, leveret til en Postbutik / Pakkeboks i Danmark.

Hos Gbase® Sport bestræber vi os på at yde den allerbedste kundeservice. Vores målsætning er derfor at afsende alle ordre så hurtigt som muligt. Med forbehold for force majeure og uforudsigelige forsendelses- og leveringsforhold, bortkomne pakker med mere vil der normalt være en leveringstid på 1-3 hverdage fra bestillingen er gennemført. I visse perioder med helligdage og ferier, må der forventes en længere leveringstid. Der tages endvidere forbehold for, at der kan opstå situationer, hvor PostNord pga. pladsproblemer / fyldte Postbutikker og Pakkebokse ikke altid vil kunne levere til det valgte leveringssted. I disse tilfælde omdirigeres pakkerne til en en nærliggende Postbutik / Pakkeboks.

PostNords kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er minimum 99 % for pakkepost. Bemærk dog at denne procentsats er gennemsnitlig, og derfor kan dække over store lokale og tidsbegrænsede variationer. I tilfælde af uregelmæssigheder omkring forsendelsen, meget forsinkede eller decideret udeblevene leverancer skal du kontakte PostNords kundeservice på telefon 70 70 70 30. OBS. Alle vores forsendelser bliver fulgt via et track og trace nummer. Dette gør, at du har mulighed for at følge din ordres vej til leveringsadressen direkte fra vores leveringsside her på sitet.

Bytteservice

Har du brug for en anden farve / vægt / størrelse? Med mindre andet aftales yder Gbase® Sport som udgangspunkt 14 dages ombytnings service på alle produkter, regnet fra den dag de modtages. Du må efter modtagelsen alene håndtere produkterne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. På nogle varer er der ikke ombytningsret, eller man kan miste sin ombytningsret. Kontakt os, hvis du er i tvivl eller ønsker at ombytte en vare.

Returnering

Ethvert produkt kan returneres til os uden unødig forsinkelse og senest indenfor 14 dage fra den dato, du har modtaget produktet samt meddelt os, at du ønsker at returnere det. Ved returnering skal produktet være i samme stand og mængde, som du modtog det.

Du skal selv betale for at varen returneres. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Kontakt os, hvis du er i tvivl.

Når produktet er modtaget retur og godkendt af Gbase® Sport, vil du få tilsendt en E-mail med oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af returneringen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder vores returformular, som du finder online på vores website her: www.gbasesport.dk/productreturn/index/form.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Med andre ord - du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at varens handelsmæssige værdi er forringet. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi.

Reklamationsret

Gbase® Sport kontrollerer altid alle produkter inden afsendelse. Skulle der alligevel være fejl eller mangler ved et givent produkt, har du som forbruger 24 måneders reklamationsret overfor omfattende fabrikations- og materialefejl, herunder generelle fejl og mangler, der konstateres ved produktets normale anvendelse. Reklamationsretten dækker dog ikke fejlagtig brug af produktet eller fejl, skader og slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere? Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af produktet, skal meddeles Gbase® Sport indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Produktet kan efterfølgende returneres for ombytning eller efter aftale eventuel kreditering.

Husk at du selv skal betale returfragten for produkter der returneres, at det er dit eget ansvar, at varen sendes tilbage i forsvarlig emballage samt, at du får en kvittering for afsendelse.

Det skal dog nævnes, at Gbase® Sport kun ombytter eller returnerer købsprisen, eller dele heraf, baseret på en individuel vurdering. Kontakt derfor altid Gbase® Sport inden du returnerer et produkt eller, hvis du ønsker at reklamere over et sådant.

Har du sendt en vare ind til reklamation, vil du altid få tilsendt en E-mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din reklamation.

Hvis du vil reklamere over en vare, skal du sende den til vores firmaadresse. Adressen er: Gbase® Sport, Edwin Rahrs Vej 75, 8220 Brabrand. OBS. Vi godtager kun returvarer sendt med omdeling til vores firmaadresse. Vi godtager ikke returvarer sendt med DAO og henter ikke returvarer i pakkeshops, i postbutikker og i pakkebokse. Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os: Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Brug gerne vores online returformular her: www.gbasesport.dk/productreturn/index/form. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Fortrydelsesret

Med mindre andet aftales yder Gbase® Sport som udgangspunkt 14 dages returret på alle produkter, regnet fra den dag de modtages. Du må efter modtagelsen alene håndtere produkterne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller man kan miste sin fortrydelsesret.

I tilfælde af returnering af et produkt eller afbestilling af et forudbetalt produkt før afsendelse, sker der fuld refusion af købsprisen så frem, at Gbase® Sport underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du:

A) Fik produktet i hænde.
B) Fik den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
C) Fik det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.
D) Fik den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftaler om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.

OBS. I alle ovenstående tilfælde udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag du modtog din vare.

Ønsker du at fortryde dit køb, skal du inden for 14 dage fra modtagelse give os meddelelse herom. Meddelelsen skal gives ved at kontakte os. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores fortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse som PDF-dokument samt online på vores website her: www.gbasesport.dk/productreturn/index/form. NB. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig minus leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Hvis du fortryder købet, skal du sende ordren tilbage til vores firmaadresse. Adressen er: Gbase® Sport, Edwin Rahrs Vej 75, 8220 Brabrand. OBS. Vi godtager kun returvarer sendt med omdeling til vores firmaadresse. Vi godtager ikke returvarer sendt med DAO og henter ikke returvarer i pakkeshops, i postbutikker og i pakkebokse.

Klageadgang

Køb af varer på www.gbasesport.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole. Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. I tilfælde at de er det, kan du sende din klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her.

Persondatapolitik

I forbindelse med bestilling af varer i webshoppen kan du opleve, at du skal afgive oplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer samt E-mailadresse. Registreringen af disse personoplysninger har kun det formål, at vi kan levere varen til dig. Vi garanterer, at dine oplysninger ikke bliver videregivet til tredjepart eller brugt til andre formål end ovenfor omtalte registrering uden din udtrykkelige tilladelse. OBS: Dine oplysninger opbevares ikke krypteret hos os. Hvor ikke andet er angivet, sendes disse oplysninger således ikke krypteret, men det kan nævnes, at alle data dog er beskyttet bag en firewall.

Alle registrerede personoplysninger opbevares hos Gbase® Sport i henhold til Bogføringsloven i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige på www.gbasesport.dk er Gbase® Sport.

Som registreret kunde på www.gbasesport.dk kan det nævnes, at du altid har mulighed for indsigt, og til enhver tid har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan for eksempel være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Ved betaling med betalingskort jvnf. afsnittet omkring Betaling, sendes dine oplysninger direkte krypteret til vores betalingsudbyder Nets, der som den eneste part har adgang til dine kortoplysninger. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.

Cookies

Cookies. Der anvendes cookies på websitet. En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren under brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website. På websitet anvendes cookies alene med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter for dermed at gøre besøget for dig så nemt som muligt. Du har selvfølgelig altid mulighed for at slette cookies fra din computer, hvis behovet måtte opstå. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

For at sikre dig den bedst mulige oplevelse, når du handler i webshoppen kan det hænde, at vi i forbindelse med forskellige brugerundersøgelser på websitet registrerer din adfærd. Det være sig dog udelukkende ikke identificerbare oplysninger så som alder, køn eller postadresse.

Browser

Standarderne på Internettet udvikler sig med lynets hast, hvilket betyder, at det er vigtigt, at din browser altid er opdateret. Bruger du således en gammel udgave anbefaler vi, at du opdaterer denne, da vores webshop ikke understøtter de gamle browserversioner.

Dette skyldes, at webshoppen er udarbejdet og gennemtestet på baggrund af de nyeste programmeringsteknikker og sikkerhedsstandarder. Så har du ikke allerede gjort det, så er det nu, du skal opgradere din browser til seneste nye version.

Nyhedsbrev

Gør som over 500 andre. Tilmeld dig Danmarks bedste nyhedsbrev om disc golf og ultimate frisbee. Nul spam. Kun relaterede E-mails, hvor du blandt andet får spændende nyheder, unikke tilbud samt mulighed for at deltage i underholdende konkurrencer. Vores nyhedsbrev er gratis at modtage og udsendes med jævne mellemrum. Vi garanterer desuden, at dit navn og din E-mail adresse ikke bliver videregivet til tredjepart eller brugt til andre formål end ovenfor omtalte nyhedsservice. Tilmeldning. Du tilmelder dig nyhedsbrevet via denne side. Afmelding. Du kan afmelde dig igen via et link i bunden af nyhedsbrevet.

Konkurrencer

Fra tid til anden afholder vi konkurrencer af forskellig art. Vinderne i disse konkurrencer får direkte besked pr. E-mail. For info om de generelle vilkår for deltagelse i konkurrencerne se da vores Konkurrencebetingelser. Deltagelse i vores konkurrencer er ikke betinget af, at du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev. Du kan således sagtens deltage alligevel. Kontakt os i stedet med dit svar.

© Gbase Sport | CVR: 31709628 | All Rights Reserved
Find os på Facebook   Find os på Instagram   Find os på YouTube  

Gbase® Sport bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få websitet til at fungere. Vi bruger cookies for at huske dit valg. De giver info om, hvordan du bruger vores site, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem klik da her.