Fri fragt over 499,- / Dag-til-dag levering / Vi er E-mærket / 5-Stjernede anmeldelser

×

Min indkøbskurv:

0 vare(r) - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.

Generel information

Ønsker du at prøve kræfter med en spændende, sjov og anderledes oplevelse, end du er vant til, så er disc golf lige noget for dig. Men hvad er disc golf for en størrelse, og hvad skal du vide inden, du spiller på vores disc golf bane i Risskov?

 

Hvad er disc golf?

Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes "frisbee® golf", men da frisbee® er et registreret varemærke, kaldes spillet disc golf. Disc golf er magen til traditionel golf, men i stedet for kølle og bold bruger man specielle frisbee's kaldet golfdiscs. Golfdiscen kastes efter et mål over jorden i stedet for et hul i jorden. Der er forskellige typer golfdiscs til forskellige kast, ligesom der findes forskellige køller til forskellige slag. Spillets formål er, med så få kast som muligt, at kaste golfdiscen i hul. Hullet er en speciel designet stålkurv, monteret på en stålstang, hvorfra der i toppen hænger stålkæder. Dette kaldes en disc golf kurv.

 

Jesper Gormsen, indehaver af Gbase® Sport

 

Man starter med at kaste (drive) fra et teested (startstedet) og kaster derefter fra, hvor golfdiscen er landet. Hullet er færdigspillet, når man til sidst har kastet golfdiscen i kurven – dette kaldes et putt. Kombinationen af længde, præcision, vind, træer, buske, vand og terræn giver spilleren masser af udfordringer og spænding under spillet. For bedre at illustrere metodikken se da følgende Disc Golf Promotion Teaser.

 

 

Hvem kan spille?

Alle er velkomne til at spille disc golf på vores disc golf bane i Risskov. En typisk 9-hullers runde på banen kan gennemspilles på cirka 1 time. Og så koster det ikke en bondegård at spille, da man ikke har behov for mere end én, to eller tre golfdiscs, som koster cirka 100 kroner stykket, hvis man vil købe dem eller 50 kroner, hvis man ønsker at leje.

 

Hvordan med reglerne?

Disc golf reglerne og ordensreglerne for at spille på vores bane i Risskov er lige til, hvilket fra starten giver begyndere mulighed for at have det sjovt og udfordre hinanden. Alle kan være med uanset formåen. Du finder de generelle disc golf regler samt ordensreglerne i sektionen med Ordensregler.

 

Hvad med udstyret, og hvordan kommer jeg igang?

Det rigtige udstyr er den halve fornøjelse, og det er nemt at komme til. Se mere under Udlejning af disc golf udstyr i navigationsmenuen øverst på siden eller gå på opdagelse i vores webshop og køb dit eget udstyr. Når du har fået fingrende i udstyret, er du klar til at spille.

 

Du begynder her

Har du lyst til at spille disc golf i Risskov se da vores 3-step guide til, hvordan du kommer i gang nedenfor.

 

Step 1. Det eneste, du i princippet behøver for at komme i gang, er det helt rigtige udstyr i form af et Begyndersæt. Som det ses på siden, er det særdeles billigt at komme i gang med at spille disc golf sammenlignet med andre sportsgrene. Så der skal ikke meget til for at få en god oplevelse, og det er nemt og hurtigt at komme til det rigtige udstyr. Du kan også leje udstyr til disc golf hos os. Se mere herom under Udlejning af disc golf udstyr.

 

Step 2. Når du har købt eller lejet dit disc golf udstyr hos os er næste skridt at tage ud på bane, så og gå igang med spillet. Al information omkring banen, herunder kørselsvejledning med mere finder du under Disc golf banen.

 

Step 3. Hvad med regler for at benytte banen? Reglerne er lige til. Du finder de generelle disc golf regler samt ordensreglerne i sektionen med Ordensregler.

 

Disc golf udtryk og termer

Forvirret over de mange disc golf udtryk og termer? Fortvivl ikke, for vi har lavet en online guide, hvor de vigtigste disc golf udtryk beskrives. I guiden forklares blandt andet betydningen af udtrykkene hyzer, anhyzer med flere. Du finder guiden her: Disc golf udtryk og termer.

 

Jeg er ny til disc golf. Hvad er de bedste discs for en begynder?

Er du ny i disc golf sporten, anbefaler vi dig at starte med et af vores Begyndersæt. Vi har selvfølgelig testet discenes egnethed som begynderdiscs, hvorfor du kan være 100 % sikker på at få en god start uanset, hvilket begyndersæt du vælger.

 

Hvordan vælger jeg farve og vægt på mine discs?

Hvordan vælger jeg farve og vægt på mine discs? Farve og vægt er mere et spørgsmål om præference end evner. Generelt gælder dog, at lyse farver er lettere at se end mørke farver. Gbase® Sport anbefaler følgende farver: Hvid, gul, orange, rød og blå. Endvidere gælder det, at tungere discs er sværere at styre og generelt vil flyve kortere sammenlignet med lettere discs, der er nemmere at styre og generelt vil flyve længere. Gbase® Sport anbefaler vægte mellem 170-180 gram.

 

Hvor mange plasttyper findes der, og hvilke skal jeg gå efter?

Der findes mange forskellige plastyper. Hver af de tilgængelige plasttyper giver fordele i bestemte situationer. For at gøre det nemmere for dig at vælge den rigtige plasttype, har vi under hver disc beskrevet den plasttype, discen er produceret i.

 

Hvor mange disctyper findes der?

Der findes 4 typer golf discs, henholdsvis Distance drivers (bruges til lange drives), Fairway drivers (bruges til mellem lange drives), Midrange discs (bruges til kortere drives og længere indspil) samt Putt og approach discs (bruges til kortere indspil og putts).

 

Hvad betyder udtrykkene overstabil, stabil og understabil?

Stabilitet er en beskrivelse af, hvordan discen flyver. Overstabil refererer til en disc, der har tendens til at dreje til venstre ved både høj og lav udgangshastighed (der tages udgangspunkt i at spilleren kaster et fladt baghåndskast med højre hånd). For venstrehåndede spillere er det selvfølgelig omvendt. Stabil refererer til en disc, der har tendens til at flyve lige i det meste af svævet (hvis den slippes fladt), hvorimod understabil refererer til en disc, der har tendens til at dreje til højre, når den slippes ved høj udgangshastighed. Understabile discs er i øvrigt mere følsomme overfor høj udgangshastighed end stabile og overstabile discs. Endvidere gælder det, at understabile discs ved lavere udgangshastigheder vil flyve mere stabilt til overstabilt.

Copyright © 2018 Gbase® Sport | All rights reserved
Godkendt af e-handelsfonden

Gbase® Sport bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få websitet til at fungere. Vi bruger cookies for at huske dit valg. De giver info om, hvordan du bruger vores site, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem klik da her.