OPRYDNINGSUDSALG

 

  • Fragt fra 39,- Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage

Min indkøbskurv:

0 vare(r) - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.

Min indkøbskurv:

0 vare(r) - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.
  • Fragt fra 39,- Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage

Destroyer of Worlds

INNOVA Destroyer - Hvorfor kaster så mange denne distance driver?

Er Destroyeren virkelig så god? Er der alternativer, der er lige så gode? Der er ingen tvivl om INNOVA's Destroyer med en flight rating på 12, 5, -1, 3 og en rim bredde på 2,2 cm er en god golf disc. Men fortjener discen at have den stjernestatus, den har fået i disc golf miljøet?

 

INNOVA's Destroyer blev godkendt til produktion tilbage i 2007 og har sidenhen haft en plads i næsten alle INNOVA sponsorerede atleters taske samt hos en masse andre disc golf spillere. Der er siden da blevet produceret et hav af discs fra forskellige producenter, men Destroyeren har stadig sin faste plads i manges tasker, primært i INNOVA's Champion samt Star plastik.

 

 

Passer INNOVA's Destroyer overhovedet til dit spil?

Destroyeren er en af de mest solgte distance drivers, og den bliver købt af alt fra begyndere til øvede. Den er lavet til at blive kastet over 120 meter, hvilket dens 12 i speed indikerer. Det er dog kun få spillere, der har armen til at få det optimale ud af Destoyerens høje fart. På trods af dette er der alligevel mange discgolfere, der betror sig til discen, når de skal barbere meter af på fairwayen.

 

Her hos Gbase Sport er det vores klare holdning, at der for de fleste discgolfere er andre alternativer, der vil fungere mindst ligeså godt til at opnå distance control, måske endda fungere bedre. Det være sig eksempelvis discs som INNOVA's Charger, Wraith eller Shryke som alle alle er discs, der både tilbyder længde og kontrol på samme tid.

 

Hvilke discs kan INNOVA's Destroyer sammenlignes med?

Der findes virkelig mange distance drivers, næsten for mange. Nogle af dem, der ligge tættest op ad Destroyeren i flyveegenskaber er for eksempel Discraft's Force og Latitude 64's Rive. Vi har lavet en lille sammenligning af disse discs nedenfor.

 

 

INNOVA's Destroyer Vs. Discraft's Force

Discraft's Force har en flight rating på 12, 5, 0, 3 og bliver produceret i Discraft's ESP samt Z Line plastik. Forcen er en smule mere stabil end Destroyeren. Den har et glimrende glide og tilbyder kontrol og distance på samme tid. Forcen har en rim tykkelse på 2,3 cm, men på trods af dette er det stadig en speed 12 driver. Forcen er en eminent disc, der opfylder de samme behov som INNOVA's Destroyer.

 

INNOVA's Destroyer Vs. Latitude 64's Rive

Latitude 64's Rive har en flight rating på 13, 5, 0, 3,5 og bliver produceret i Latitude's lækre Royal Grand plastik. Riven er en tand mere "understabil" end Destroyeren. Dette kombineret med god glide gør Riven til en fremragende distance driver. Derudover har Riven en fremragede følelse i hånden trods den minimalt bredere rim på 2,3 cm sammenlignet med Destroyeren. Riven er bestemt en disc, der giver Destroyeren kamp til stregen om en plads i disc golf tasken.

 

 

Styrker og svagheder ved de forskellige discs

Nedenfor har vi listet de forskellige styrker og svagheder ved Destroyeren, Forcen og Riven.

 

INNOVA's Destroyer

Styrker: Stabilitet, glide.

Svagheder: Fader meget når den taber fart.

 

Discraft's Force

Styrker: Længde, kontrol.

Svagheder: Flyver kun godt når den kastes hårdt.

 

Latitude 64's Rive

Styrker: Distance, følelse i hånden på trods af tykkere rim.

Svagheder: Mindre stabil i modvind.

 

Konklusion

INNOVA's Destroyer, Discraft's Force og Latitude 64's Rive er alle discs, der kan udfylde det samme spot i tasken som værende ens go-to highspeed distance driver. Men er Destroyeren virkelig den bedste af de tre?

 

Vi synes, at INNOVA's Destroyer er virkelig en fremragende disc, men det er trods alt kun en disc. Den er ikke magisk og opfylder ikke alle dine behov, hvis du blot tror nok på det. Destroyeren er en glimrende disc, men blot en disc blandt mange gode distance drivers.

 

Vi synes, at Discraft's Force og Latitude 64's Rive giver Destroyeren kamp til stregen om det overstabile distance spot i enhver disc golfers taske. Det meget individuelt, hvordan de enkelte discs ligger i hånden samt, hvilket run discen kommer fra.

 

Vi håber, at dette lille blogindlæg kan være med til at vise, at der er flere alternativer, også selvom, det ikke umiddelbart virker sådan. God vind!

© Gbase Sport | CVR: 31709628 | All Rights Reserved
Find os på Facebook   Find os på Instagram   Find os på YouTube