Disc golf, ultimate frisbee, catch disc og fun

Gbase® Sport

Danmarks største og førende frisbee- og discsport virksomhed - alt indenfor disc golf, ultimate frisbee, catch disc og fun

Disc Golf - Ultimate Frisbee - Catch Disc Og Fun - Gbase® Sport - INNOVA - Discmania - Dynamic Discs - Huk Lab

Disc golf baner

Disc golf sporten er inde i en rivende udvikling, og i takt med at sporten vokser og interessen i samfundet øges, vokser behovet for disc golf baner i Danmark, både rekreative såvel som mesterskabsbaner. Det kan være du er i en situation, hvor du mangler inspiration til at designe en ny disc golf bane, inspiration til at redesigne en allerede eksisterende eller inspiration i forbindelse med etableringen og promoveringen? Måske du mangler hjælp til at projektere eller fundraise midler i forbindelse med dit bane projekt? Under alle omstændigheder er du havnet det helt rigtige sted.

Således skaber Gbase® Sport med udgangspunkt i vores mangeårige erfaring omkring projektledelse og koordinering samt Gbase® Sports Standarder for Disc Golf Baner unikke og naturlige disc golf baner samt yder kvalificeret og professionel rådgivning og konsulentbistand i forbindelse med såvel store som små disc golf bane projekter - fra åben byrumsidræt til lukkede disc golf parker og mesterskabsbaner. Vi dækker hele paletten og uanset projektets omfang og størrelse er der med sikkerhed 100 % garanti for højere standard.

Arbejdsmetode

Når vi designer, udvikler og etablerer disc golf baner, sørger vi altid for at arbejde tæt sammen med fremtidige brugere af banerne for at finde netop de optimale løsninger, som imødekommer deres behov. Vi lægger derfor stor vægt på, at huludformningerne er varierede og tilgodeser alle spilleniveauer, så banerne til enhver tid giver de besøgende en sjov, sund og positiv oplevelse.

Endvidere lægger vi stor vægt på, at sikkerheden er i orden samt lægger stor vægt på at benytte den eksisterende beplantning, åer, søer og bække samt niveauforskelle i terræn som naturlige forhindringer, så banerne bliver så miljøvenlige som mulige. En reference på denne arbejdsmetode kan eksempelvis ses på disc golf banen i Risskovparken i Aarhus, der rangerer som Danmarks bedste 9-hullers disc golf bane. For mere information omkring banen se da banens officielle website på www.aarhusdiscgolf.dk/risskovparken.php.

Resultatet

Målet med vores arbejde er først og fremmest at dele ud og give videre af de erfaringer og fantastiske oplevelser, vi i løbet af årene fra de mange forskellige projekter, disc golf baner, turneringer og spilleniveauer, har gennemlevet og lært af. På baggrund af dette er essensen af vores arbejde blevet en sum af høj kvalitet og sund fornuft der gør, at netop du bliver en god oplevelse rigere.

NB: Vi ønsker kun at benytte de bedste produkter i vores arbejde, og derfor har vi indgået en samarbejdsaftale med INNOVA Champion Discs om levering af de produkter, vi har behov for. Udover dette har vi også etableret et tæt partnerskabet med INNNOVA, der blandt andet betyder, at Gbase® Sport bærer titlen som værende INNOVA's officielle danske banedesigner, bærer titlen som værende INNOVA's officielle danske distributør af INNOVA Disc Golf Park relaterede produkter samt, at Gbase® Sport har officiel licens til at forhandle de respektive Disc Golf Park produkter fysisk såvel som online.

Yderligere information

Interesseret? For uddybende information omkring dine muligheder, priser og betalingsvilkår se navigationsmenuen til venstre. For yderligere information eller direkte booking ring da på telefon 21 42 30 20 indenfor vores kontortid (hverdage 09:00 - 16:00) eller send en E-mail til info@gbase.dk.